En interaktiv rejse gennem kunsten at kommunikere med AI
Start
Tryk Enter for at fortsætte
Lektion 1 / Teknik 3 af 7

Eksempler I Prompt

2 min

Eksempler i prompts (Few-shot)

Tid at lære: 5 minutter Virker i: Alle værktøjer


Hvad er det?

Du viser AI'en 1-3 eksempler på hvad du vil have, før du beder den lave noget.


Hvorfor virker det?

Det er lettere at vise end at forklare.

Prøv at forklare med ord hvordan din virksomheds "tone" lyder. Svært, ikke?

Giv i stedet AI'en 2 eksempler på tekster I har skrevet. Nu kopierer den stilen automatisk.


Eksempel der virker

Opgave: Skriv produktbeskrivelser til webshop i vores stil

Skriv produktbeskrivelser til vores webshop.

Her er 2 eksempler på vores nuværende stil:

EKSEMPEL 1:
Produkt: Bambus skærebræt
"Dit gamle skærebræt er sikkert fint. Men det her er lavet af bambus 
der gror 30 gange hurtigere end træ. Godt for planeten. Og knivene."

EKSEMPEL 2:
Produkt: Genanvendt håndklæde
"Blødt som et almindeligt håndklæde. Bare lavet af 12 genbrugte 
plastikflasker. Du kan ikke mærke forskel. Havet kan."

---

Skriv nu beskrivelse til:
Produkt: Stålsugerør (sæt med 4)
Specs: Rustfrit stål, inkl. børste, holder 10+ år

Resultat: Beskrivelse i præcis samme korte, punchline-agtige stil.


Eksempel der fejler

Skriv en produktbeskrivelse til stålsugerør. 
Tonen skal være bæredygtig og lidt humoristisk.

Hvorfor det fejler:


Hvornår skal du bruge eksempler?

Situation Brug eksempler?
Tekst skal matche jeres brand Ja, altid
Kategorisering af data Ja, vis 2-3 korrekte kategoriseringer
Oversættelse Nej, medmindre I har særligt ordvalg
Opsummering Nej, medmindre du vil have specifikt format
Kodning Ja, vis den stil du foretrækker

Praktisk: Saml dine eksempler

Lav et dokument med "gyldne eksempler" fra din virksomhed:

# Vores eksempelbank

## Kundemails (god tone)
[Eksempel 1]
[Eksempel 2]

## Produktbeskrivelser
[Eksempel 1]
[Eksempel 2]

## LinkedIn-opslag der performede
[Eksempel 1]
[Eksempel 2]

Kopier relevante eksempler ind i prompts. Det tager 10 sekunder og sparer 10 minutter.


Avanceret: Negative eksempler

Vis også hvad du IKKE vil have:

Skriv en LinkedIn-opslag om vores nye kontor.

STIL VI VIL HAVE (eksempel):
"Vi har flyttet. Nye lokaler i Aarhus C. Mere plads, samme mennesker, 
bedre kaffe. Kig forbi."

STIL VI IKKE VIL HAVE:
"Vi er UTROLIGT begejstrede for at kunne annoncere at vi er flyttet 
ind i FANTASTISKE nye lokaler! Dette er en KÆMPE milepæl for os! 🎉🚀"

Skriv opslaget.

Øvelse (5 minutter)

  1. Find en email du har sendt til en kunde (god tone)
  2. Find en email fra en kollega i samme stil
  3. Brug denne prompt:
Her er 2 eksempler på hvordan vi skriver til kunder:

EKSEMPEL 1:
[Indsæt din email]

EKSEMPEL 2:
[Indsæt kollegas email]

---

Skriv nu en email til en kunde der spørger om leveringstid på ordre #12345.
Svar: Vi sender i morgen, levering onsdag.

Sammenlign resultatet med hvad du normalt ville skrive. Hvor tæt er det?


Næste lektion

Output Format →